En gåtur i ordene

Da Hudson Talbott var en lille dreng, elskede han at tegne, og det kom naturligt til ham. Men at læse? Nej tak! Enkeltvis var ord ikke et problem, men lange sætninger var en kamp. Mens hans venner gik videre til tykkere bøger, holdt han sin langsomme læsning hemmelig. Men det blev sværere for hvert år. Han følte sig alene, fortabt og bange i en verden af alt for mange ord. Heldigvis ville hans kærlighed til historier ikke lade ham give op. Han begyndte at give sig selv lov til at læse i sit eget tempo og brugte de ord, han kendte, som trædesten til at hjælpe sig ind i en historie. Og han opdagede, at han ikke var så alene – faktisk var mange strålende mennesker også langsomme læsere. At lære at acceptere, at alle gør tingene på deres egen unikke måde, og at det var okay, befriede ham og hjalp i sidste ende Hudson med at trives og blive den fantastiske historiefortæller, han er i dag.